I affekt , livre ebook

Henrik Kaare Nielsen
I affekt
Studier i senmoderne politik og kultur
Aarhus Universitetsforlag
I affekt
Henrik Kaare Nielsen og Aarhus Universitetsforlag 2021
Omslag og tilrettel gning: Trefold
Forsideillustration: Foto af Joel Marklund, Bildbyr n
Forlagsredaktion: Jakob J rgensen Vestergaard
Bogen er sat med Chronicle Text og Acumin Pro
E-BOOK production: Narayana Press, Gylling
ISBN 978 87 7219 487 5 (e-pub)
Aarhus Universitetsforlag
unipress.dk
Bogen er udgivet med st tte fra: Aarhus Universitets Forskningsfond og Lillian og Dan Finks Fond
Denne bog er beskyttet i medf r af g ldende dansk lov om ophavsret. Kopiering til undervisningsbrug m kun ske efter aftale med Copydan Tekst & Node.
Indhold
Indledning
1. Hvad er affekter?
2. Affekter og almen social praksis
3. Affekter og politisk praksis
4. Affekter og stetisk praksis
5. Afslutning: Affekter og samfundsm ssig reorganisering?
Litteratur
Tak
Indledning
Konceptet for denne bog blev udviklet - og en stor del af manuskriptet skrevet - i efter ret og vinteren 2019, alts f r coronapandemien fejede hen over kloden og i praksis satte sp rgsm lstegn ved en r kke etablerede visheder ang ende samfundets indretning, udviklingstendenser og fremtidsperspektiver. Denne genuine usikkerhed er i skrivende stund stadig ikke overvundet, men den fremtr der ikke l ngere helt s diffus som i starten. Der aftegner sig en flerhed af relativt distinkte udviklingsmuligheder, der hver p sin m de og i divergerende grad repr senterer revisioner af den f rpandemiske sociale orden, men samtidig baserer de sig p forskellig vis p videref relsen af best ende institutioner og praksisser. Hvad der aftegner sig, er s ledes stadig beh ftet med usikkerhed, men der synes i de vestlige demokratier ikke for indev rende at blive tale om noget radikalt brud med den kendte, senmoderne samfundsformation.
Man kan med andre ord argumentere for, at vi aktuelt er del af en vanskeligt overskuelig samfundsm ssig proces, der rummer elementer af b de brud og kontinuitet, og som det endnu ikke er muligt at opstille nogen kvalificeret, sammenfattende diagnose af. P den baggrund - og fordi jeg vurderer kontinuitetselementet som relativt st rkt - har jeg i store tr k valgt at bibeholde den samfundsanalyse, der fra starten har ligget til grund for bogens koncept, selvom den alts tager udgangspunkt i situationen f r pandemien.
Konkret betyder det, at den overordnede referenceramme for analyserne af udviklingstendenser i senmodernitetens sociale, politiske og stetiske praksis i henholdsvis kapitel 2, 3 og 4 tr kker p samfundsteoretiske begreber som neoliberalisme, globalisering og konkurrencestat. At der hermed begrebsligg res v sentlige tr k ved kultur- og samfundsudviklingen, som den udfoldede sig f r coronakrisen, vil for en seri s betragtning v re vanskeligt at anf gte. Flere positioner i postcoronadebatten har imidlertid argumenteret for, at vi nu er konfronteret med radikalt nye vilk r, hvorfor disse begreber har mistet deres udsagnskraft i forhold til den aktuelle situation og de fremtidsperspektiver, den tegner. Dette forbliver dog indtil videre et bent sp rgsm l, som det afsluttende kapitel 5 besk ftiger sig med og fors ger at give et bud p .
Udgangspunktet for bogen har v ret en interesse i at forst og belyse den status, som affekttematikken i nogle r har oppeb ret i b de den videnskabelige, den politiske og den kulturelle offentlighed. Endvidere har det i sammenh ng hermed v ret mit m l at etablere et produktivt teoretisk udgangspunkt for at analysere, hvilken rolle affekter spiller i den sociale, politiske og stetiske praksis, samt hvilke udviklingsperspektiver for kultur og samfund der potentielt er forbundet med affekter.
Kapitel 1 tager udgangspunkt i en kritik af affektbegrebet, som det hovedsagelig har v ret anvendt i den hidtidige faglige debat. Den kritiske interesse retter sig is r mod den aktuelle affektteoris dominerende vitalistiske str mning, hvis grundantagelser anf gtes ved at inddrage viden fra neurofysiologi, udviklingspsykologi og psykoanalyse. P denne baggrund - og i dialog med en moderniseret kritisk-teoretisk forst elsesramme - udvikles der en alternativ begrebsligg relse af affekter, der skelner mellem en flerhed af affektive niveauer og organiseringsformer.
Kapitel 2 besk ftiger sig med affekters almene samfundsm ssige og kulturelle implikationer. Norbert Elias tese om internaliseret affektkontrol som grundprincippet i den europ iske civilisationsproces danner bagt ppe for en udredning af forholdet mellem den moderne identitetsproblematik og affektreguleringens sociokulturelt skiftende former. Is r fokuseres der p senmodernitetens samtidighed af fris ttelse og nybinding af affekter. Endvidere redeg res der for 1990 ernes neoliberalistiske og konkurrencestatslige reorganisering af de konomiske, politiske og forvaltningsm ssige rammer for det senmoderne, hverdagslige identitetsarbejde og den hermed forbundne affektregulering. Der argumenteres for, at der i regi af denne reorganisering har fundet en affektmodellering sted, der i stadigt mere eksklusiv forstand har bundet individernes affekter til underordningen under arbejdsmarkedets krav til adf rd, identifikation og prioritering. Endelig p peges det, at der i de senere r har gjort sig en r kke opbrudstendenser g ldende, der sv kker den neoliberalistiske affektregulering. Disse opbrud bestemmes som ambivalente, idet de p den ene side rummer perspektiver for demokratisk fornyelse og p den anden side indeb rer risici for afciviliseringsprocesser.
Kapitel 3 fokuserer mere specifikt p affekters funktioner og potentialer i politisk praksis. P baggrund af en almen teoretisk bestemmelse af grundelementerne i den demokratiske politiske proces foretages en kritisk karakteristik af den parlamentariske politiks udvikling i neoliberalistisk regi, herunder tendenserne til teknokratisering og til symbolpolitisk stetisering af appellen til borgerne. Under inddragelse af det politisk-filosofiske begreb om det politiske besk ftiger kapitlet sig herefter prim rt med politiske processer i civilsamfundet, hvor affekter spiller fremtr dende roller i praksisformerne hos b de h jre- og venstredrejede bev gelser og organisationer. Det diskuteres, i hvilket omfang og p hvilke betingelser disse ganske forskelligartede politiske akt rer repr senterer perspektiver for en styrkelse eller en sv kkelse af demokratiet. Ikke mindst besk ftiger kapitlet sig med affekters rolle i den aktuelle mangfoldighed af identitetspolitiske str mninger og - som en s rlig variant heraf - populistiske bev gelser.
Kapitel 4 diskuterer, i hvilket omfang og p hvilke pr misser affekter kan indg produktivt i stetisk erfaringsdannelse p individuelt og kollektivt niveau. Der bliver argumenteret for, at den stetiske erfaringsproces rummer potentialer, der kan udfordre og pege ud over den affektive partikularisering, der er forbundet med de fremtr dende tendenser til, at civilsamfundets politiske praksis tager form af identitetspolitik, herunder populisme. stetisk erfaring antages med andre ord at rumme positive perspektiver for udviklingen af universalistisk politisk d mmekraft og demokratisk myndigg relse. Men der er tale om perspektiver, der ikke realiseres pr. automatik, og der argumenteres for, at en fornyet offentlig kulturpolitik med dannelse og demokrati i fokus har en central rolle at spille i denne kontekst.
Afslutningsvis redeg r kapitel 5 perspektiverende for de grundprincipper for kritisk kulturvidenskab, som bogen hviler p , og det diskuteres, i hvilket omfang coronapandemien p det g ldende vidensgrundlag kan siges at have forandret afg rende p foruds tningerne for bogens analyser. Sluttelig diskuteres de affektive dimensioner af krisebearbejdningen samt de hermed forbundne perspektiver for udvikling af et h jnet folkeligt engagement og nye demokratiske deltagelsesformer.
1. Hvad er affekter?
Den affektive vending
Siden starten af 2000 erne har dele af humanvidenskaberne og samfundsvidenskaberne gennemg et en affektiv vending . Opbruddet har med st rst bev genhed fundet sted med udgangspunkt i den poststrukturalistiske tradition, som siden begyndelsen af 1980 erne har oppeb ret en prominent status i mange humanistiske og samfundsvidenskabelige fag. I denne tradition er socialitet grundl ggende defineret ved sproglig-diskursiv betydningsdannelse, og samfundsm ssige og kulturelle processer forklares med udgangspunkt i overgribende, determinerende systemer af tegnb ren betydning, mens det menneskelige subjekts bevidste sanseerfaring, f lelsesliv og fornuftsr sonnementer ikke tilkendes relevans som kilder til kvalificeret indsigt i verden.
Dele af det poststrukturalistiske felt begyndte omkring rtusindskiftet at distancere sig kritisk fra denne sproglige vendings reduktion af det sociale til tegnrelationer og sproglige diskurser, 1 men nyorienteringen omfattede ikke nogen gent nkning af det menneskelige subjekts status. I stedet fandt fremtr dende repr sentanter for opbruddet, under inspiration fra is r den franske filosof Gilles Deleuze, deres alternative teoretiske fikspunkt i forestillingen om den f rsproglige krop og en hertil h rende f rsocial livskraft. 2 Kroppes m de og gensidige p virkning (herunder ogs ikkemenneskelige kroppe og ting) skaber if lge denne t nkning en f rdiskursiv socialitet i form af en affektiv intensitet, der udfolder sig imellem kroppene, en egenlogisk vitalistisk kraft, der g r forud for sp rgsm let om s vel sprogliggjort betydning som humane subjekters bevidsthed og indre tilstand. 3 Den energiopbygning og -udladning, der kendetegner denne proces, skulle angiveligt repr sentere et skabende, ekspressivt socialt potentiale baseret p kroppenes affekter, ikke p de individuelle subjekters tanker og f lelser eller p intersubjektiv kommunikation i en kulturel kontekst. 4 Affekter, forst et som f rsocial, biologisk livskraft, figurerer s ledes i denne t nkning som en autentisk, men uudgrundelig, selvberoende og auto