Da skolen blev sin egen , livre ebook

Da skolen blev sin egen
1920-1970Dansk skolehistorie 4
Hverdag, vilkår og visioner
gennem 500 år
Redigeret af Charlotte Appel og
Ning de Coninck-SmithDa skolen blev sin egen
1920-1970
Anne Katrine Gjerløff, Anette Faye Jacobsen,
Ellen Nørgaard og Christian Ydesen
Aarhus Universitetsforlag | a41
1
0
2
9
2
1
4
0
5
4
Forord 5
Dansk skolehistorie. Hverdag, vilkår og visioner gennem haft til huse på Institut for Uddannelse og Pædagogik
0 år er et kulturhistorisk værk i fem bind skrevet af (DPU). Aarhus Universitetsforlag har været en vigtig
2 forfattere. Fremstillingen dækker en mangfoldighed sam arbejdspartner fra første idéudkast til færdig bo-g
af ofentlige og private skoler og behandler de skiftende udgivelse. Også andre institutioner og en lang række
vilkår, planer og ideer, forhandlinger og konfikter, der personer har ydet værdifuld bistand undervejs, hvilket
har været med til at forme børns skolegang. De fem bind fremgår af takkeordet sidst i bindet.
skildrer skolens brogede hverdag og mange aktører, og Det er vores håb, at Dansk skolehistorie vil blive læst
det vil fremgå, at skolens historie er tæt forbundet med af alle med interesse for skole-, barndoms- og kulturh-i
barndommens historie og med udviklingen i samfun - storie, og at værket vil give viden og inspiration til de
det. Rammen vil være et Danmark, der har forandret sig mange mennesker, der til daglig er aktive i og omkring
fra et vidtstrakt rige med ferne kolonier til en velfærd-s skolens verden.
stat i en globaliseret verden.
Dansk skolehistorie er blevet til takket være en gene- Emdrup, efteråret
røs bevilling fra Carlsbergfondet i perioden 200-0 Charlotte Appel og
og med støtte fra Aarhus Universitet, hvor projektet har Ning de Coninck-Smith5
6
9
6
8
6
1
4
4
9
9
9
2
1
5
2
8
2
9
4
5
9
9
4
5
9
9
9
2
9
5
9
Indhold
Kapitel 1
13 Indledning
Skolegang i Aalborg og Hasseris 10 · 13 | Store skoler og mange børn omkring 170 · 1 |
Fra landbrugsland til industrisamfund · 17 | Skolehistoriske tilgange og temaer · 1 | Fire fortællinger · 2 |
Metoder · 2
Kapitel 2
27 Folkeskolelovene
Den Store Skolekommission · 27 | Uenighed om skolens formål · 2 | Skoleloven 137 · 3 |
Den eksamensfri mellemskole · 37 | Skolepolitik efter krigen · 3 | Kampe og kompromisser · 4 |
Skoleloven 1 · 4 | Forandringer på vej · 48
Kapitel 3
53 Skolens mål og midler
Gud, fædreland og håndfaste færdigheder · 53 | Videnskab eller værdier · 5 |
På frihedens grund under besættelsen · 5 | Den Blå Betænkning · 6 | At oplæres til at lære · 6 |
Flere skoleår og samlæste klasser i 10’erne · 6
Kapitel 4
73 Lærerne | 73
En broget skare · 73 | Lærererindringer · 7 | Lærermangel og de store årgange · 77 |
Læreruddannelse før 2. Verdenskrig · 8 | Forsøg og nye seminarielove · 8 | Mellem kald og profession · 8
Kapitel 5
Tilsyn og forældreindflydelse
Det gejstlige tilsyn indskrænkes 133 · 9 | Mere centralisering, men friere tilsyn · 9 |
Forældre på barrikaderne · 10 | Forældreråd · 10 | Forældrenes organisationsarbejde · 107
585
6
9
2
9
8
5
1
9
2
5
6
2
9
2
5
6
4
2
8
1
5
1
2
1
2
1
2
1
8
9
4
2
6
5
2
2
6
9
5
9
1
6
1
9
4
1
1
9
4
1
9
1
1
4
2
8
2
2
1
8
9
Kapitel 6
13 Reformpædagogik og skoleforsøg i mellemkrigstiden
Skolefolk rejser ud · 13 | Besøg fra udlandet · 1 | Skoleforsøg i Vanløse · 1 |
Forsøg i skolens ældste klasser · 1 | Ole Bole · 1
Kapitel 7
Sindelag og skole i Sønderjylland
Nød og genforening · 1 | Nyordning og sprogskifte · 13 | Skoleliv i sogn og købstad · 137 |
De nationale mindretal og skolen · 1
Kapitel 8
47 Skolen under besættelsen
. april og hverdagene der fulgte · 17 | Lærere i en krigstid · 1 | Visioner og skolepolitik · 1 |
Sønderjylland under krigen · 17 | Jødiske børn · 10 | Flygtningebørn · 1
Kapitel 9
Sprog og skole i Nordatlanten
Skolesprog i Grønland · 1 | En kajak uden betræk · 17 | Hverdag og kulturmøder · 17 |
Dansk skole i Grønland · 17 | De gule skoler på Færøerne · 1 | Langt hjemmefra · 1
Kapitel 10
Orden og omgangsformer
Klassekulturer · 1 | Ordensregler · 1 | Straf og fysisk revselse · 1 | Kampen om kløene · 20 |
Spanskrørsudvalget · 20
Kapitel 11
09 Demokratisk opdragelse og skoleforsøg
Emdrupplanen · 20 | Forsøgsskolen · 2 | Forsøg med udelte klasser · 23 | Aktivitetspædagogik · 27 |
Reformpædagogik i private skoler · 2
Kapitel 12
27 Krop og sundhed
Investering i ungdommen · 27 | Med lægen i skole · 2 | Skoletandpleje · 23 | Sundhedslære · 23 |
Hvordan, hr. lærer? · 23 | Vejledning i et vanskeligt emne · 23
19
16
292
6
2
5
5
5
9
4
9
4
1
6
5
5
9
9
9
5
4
9
4
2
5
5
2
1
1
9
1
6
2
9
2
8
2
4
9
8
1
8
6
6
1
6
4
6
1
5
8
4
6
9
Kapitel 13
43 Skolens nye eksperter
Skolepsykologi · 23 | Oversiddere · 2 | Et pædagogisk sletteland · 27 |
Test og særklasser i Aalborg · 20 | Danmarks Pædagogiske Institut · 23
Kapitel 14
7 Særundervisning
Hjælpeklasser · 27 | Tungnem eller ordblind? · 2 | De glemte børn · 2 | Grønne skoler · 2
Kapitel 15
273 Skolens rum og landskab
Nyt skolebyggeri · 273 | Hjemme i klassen · 277 | Skolen som palads og byens dagligstue · 2 |
Fyn får en plan · 2 | Skolevej og legeplads · 27
Kapitel 16
93 Teknik, natur og sprog på skemaet
Den teknologiske ekspansion · 23 | Den tekniske linje · 2 | Kridtfysik og fysiksløjd · 27 |
Levende billeder · 2 | Statens Filmcentral · 30 | Skoleradio og skole-tv · 303 | Engelsk eller tysk? · 30 |
Sprogpædagogik · 30
Kapitel 17
313 Åndsfag under forvandling
Arven fra Grundtvig · 33 | Læsebog og kanon · 3 | Rigsdansk og andre slags dansk · 3 |
Nye tider og orienteringsfag · 3 | Kristendomsundervisning til debat · 37
Kapitel 18
33 Ungdom og skole
Ungdomsgården · 33 | Den konfrmerede ungdom · 33 | Ungdomsskolen · 33 |
At lægge ungdommens liv til rette · 337 | 8., 9. og 10. klasse · 33
Kapitel 19
3 Afslutning Da skolen blev sin egen
På vej mod en fælles skole · 3 | Reformer og politik · 30 | Nyt dannelses- og læringsideal · 3 |
Uddannelseseksplosion · 33 | Skolens verden · 3 | Skole, barndom – og ungdom · 3
52
254
4
4
1
4
4
363 Kilde- og litteraturesssays
Billedoplysninger
Personregister
Stedregister
Emneregister
39 Forfatterbiografier
Tak
41
29
25
19
41e

i

g

k

s
s
a

y

k
t
t

t
t
s
Dansk skolehistorie · Bind 4 · Kapitel 112
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister jt
1
0
5
9
1
9
2
s
a
2
s
g
t
y
1
1
9
9
7
i
2
k
1
t
7
k
2
e
1
s
9
t
8
1
IndledningKapitel 131
Indledning
Skolegang i Aalborg og Hasseris 1920 Købstaden havde fre store kommunale skoler, hvor
Aalborg er en gammel dansk købstad ved Limforden. eleverne gik indtil 7. klasse, og en mindre med
melI 10 havde den taget ”et efter danske forhold usæd - lemskole- og realklasser, alle bygget i sidste halvdel af
vanligt opsving”, som der stod i en samtidig beskri- 00-tallet. Desuden var der seks private børneskoler og
velse. Havnen var netop blevet udbygget, og herfra se-j tre private skoler med eksamensklasser, den ene var en
lede skibe til andre danske og udenlandske byer. Store højere pigeskole, og endelig var der katedralskolen, som
fabrikker som Aalborg Portland Cementfabrik, skib-s var et statsligt gymnasium med mellemskole. I
komværftet og teglværker gav mange arbejdspladser, og muneskolerne gik ca. tre ferdedele af byens godt 6000
jern b anen sikrede kontakt til oplandet. elever.
Foruden alle skolerne var der et kommunehospital,
Skolebørn i centrum. Fra 0 til 0 kom skolehverdagen et ting- og arresthus og en ny, stor fattiggård fra 1.
til at fylde mere i de feste børns liv, og stadig færre gik ud af sk-o På den gamle havde der været en afdeling til børn. Det
len efter . klasse. I samme periode fk de enkelte børn en mere var der ikke på den nye. Endelig havde byen et pige- og
central plads i den pædagogiske tænkning – som små individer og et drengehjem, et asyl for fattige børn samt en ”trøstens
ikke bare som gruppe. Undervisning med udgangspunkt i barnets bolig til enligt stillede kvinder af middelstanden”.
naturlige udvikling stod som idealet. Skolebørn blev derfor også Kommuneskolerne var, som i andre større byer på
set og afbildet på nye måder. Karl Adser, der var formningslærer den tid, store og monumentale, tre af dem med over
på Bagsværd Kostskole, malede sidst i ’erne ”Klasseværelse 000 elever. Der sad mere end 30 børn i hver klasse. Der
med opslagstavle”. Tavlen er dekoreret med børnenes egne tegnin- var hverdagsundervisning, skolebespisning for de ”min -
ger, og børnene føler sig tydeligvis hjemme i klassen. drebemidlede”, gymnastiksale og mellemskoleprøve
det e m eriale er ophavsret ligt b et o g m å ik e videre ve
j Indhold Personregister j Stedregister j Emneregister j0

2

1

5

0
9
9
2
t
k
s
9
0

9
2
s

a
5
t

s
5
0
5
1
6
7
5
1
9
7
1
9
5
9
0
i
0
g
0
t
1
t
9
y
2
k
1
e
0
1
Dansk skolehistorie · Bind 4 · Kapitel 114
efter 5. klasse for de elever, der blev indstillet til prøven. Limfjordsby under forandring. Aalborg fordoblede sit
Hvis de bestod, rykkede de efter sommerferien op i me -l indbyggertal fra ca. .0 i 0 til ca. .0 i . Hvad, der
lemskolen, hvor der var nogle og tyve i klasserne. Det før havde været land, blev opslugt af byen. Periodens skolelovgi-v
betød også et konkret skoleskifte for de feste af disse ning bidrog samtidig til, at landbo- og bybørn i højere grad fk de
børn, hvad enten de skulle i 1. mellem i den kommunale samme uddannelsesmæssige muligheder. Den økonomiske vækst
eller på en af de private eksamensskoler. Drengene var i i efterkrigstiden skabte behov for fere unge med en længere skol-e
overtal i de videregående klasser. Herfra kunne eleverne gang. Det var primært Aalborgs kommunale skoler, der opsugede
fortsætte opad i uddannelsessystemet. I 10 kom ca. 10 det øgede elevantal, og i 0 gik 0 procent af byens børn i den
procent af børnene i Aalborg over i mellemskolen. ofentlige folkesk